Monthly Archives: september 2018

Borgermøde om affaldsplan 4. oktober

Den 4. oktober kl. 18.30 holder Egedal Kommune borgermøde om Affaldsplan 2019-2030, hvori planforslaget for affaldsområdet i 2019-2024 er fremlagt. Vi tænker, at det vil være interessant for foreningen at deltage, så I kan komme med jeres feedback ift. de næste seks års aktiviteter.

 

Mødet er åben for alle – bare send en mail til affald@egekom.dk med dit navn og alder, så står vi glade og tager imod dig på Rådhuset d. 4. oktober.

 

Se mere om borgermødet i den vedhæftede invitation, som også kan printes og hænges op i fællesområder, og læs mere om høringen påhttp://www.egedalkommune.dk/politik/hoeringer-og-borgermoeder/hoeringer-og-afgoerelser-miljoe/hoering-affaldsplan-2019-2030 .

 

Husk arbejdsdag søndag den 23. september klokken 9

Så er det igen blevet tid til arbejdsdag. Vi mødes som sædvanlig på den “røde plads” (ved nr. 18)

Vi skal have stolpen med “Velkommen på Peter Appels Vej og saml op efter din hund” skiltet oppe ved Vestagervej. Stolpen er løs og sikkert rådden.

Kantskæring på stierne og fjernelse af ukrudt i vejkanten/rendestenen hele vejen rundt.

Jo flere vi er, jo hurtigere bliver vi færdige, vel mødt.

mvh

Bestyrelsen