Egedal kommune, Generel infomation, Nice to know

Cykelløbet Copenhagen Sprint 2026

Lørdag den 13. juni og søndag den 14. juni kører det store World Tour-cykelløb
Copenhagen Sprint igennem Egedal Kommune.

Trafikken i og omkring Ganløse bliver midlertidigt påvirket

Cykelløbet medfører ligesom sidste år, at en række veje i og omkring Egedal vil
være spærret for trafik i forskellige tidsrum i løbet af weekenden.

Lørdag den 13. juni (kvindernes løb)

Vi forventer, at feltet om lørdagen kører igennem Egedal Kommune ca. kl. 13.45 – 13.55
(første del af ruten ved Tangbjerg) og igen ca. kl. 15.10-15.45 (anden
del af ruten, som kører gennem Ganløse, Søsum, Veksø, Hove og Smørum).

I disse tidsrum vil vejene på ruten og sidevejene op til være helt spærret fra 30 minutter inden, feltet kommer igennem, og der genåbnes løbende for trafikken på de enkelte veje umiddelbart efter, at feltet og følgebilerne har passeret.

Dog må man påregne, at trafikken omkring ruten kan være påvirket i tidsrummet 13.00-14.00 (første del) og igen 14.30-16.00 (anden del), hvilket kan medføre længere rejsetid.

Søndag den 14. juni (herrernes løb)

Vi forventer, at feltet om søndagen kører igennem Egedal Kommune ca. kl. 11.10-11.20 (første del af ruten ved Tangbjerg) og igen ca. kl. 13.35-14.10 (anden del af ruten, som kører gennem Ganløse, Søsum, Veksø, Hove og Smørum).

I disse tidsrum vil vejene på ruten og sidevejene op til være helt spærret fra 30 minutter inden, feltet kommer igennem, og der genåbnes løbende for trafikken på de enkelte veje umiddelbart efter, at feltet og følgebilerne har passeret.
Dog må man påregne, at trafikken omkring ruten kan være påvirket i tidsrum mellem 10.30-11.30 (første del) og 12.45-14.30 (anden del), hvilket kan medføre længere rejsetid.

Ruten gennem Egedal

Copenhagen Sprint skydes i gang i Roskilde og afsluttes i København. I Egedal cykles der på første del af ruten på følgende veje:

Værebrovej – Svestrupvej – Frederikssundsvej (kvinderne)/ Møllehøjvej (herrerne)
Herefter forlader rytterne Egedal Kommune og kører nordpå, inden de returnerer til Egedal Kommune og på anden del af ruten kører ad følgende veje:

Nymøllevej – Kalkværksvej – Farumvej – Lyngevej – Bygaden – Måløvvej – Toppevadvej – Skovvangsvej – Spydbakken –
Humlebakken – Kirkebakken – Hovevej – Hove Lund – Lundevej – Nonnemosen – Smørum Bygade – Skebjergvej
.

Herfra fortsætter rytterne ind i Ballerup Kommune.

Find links og få overblik over cykelløbet, ruten og løbstiderne her:

Parkering og transport

Der vil være parkeringsforbud i det tidsrum, ruten er lukket for trafik. Har du parkeret langs ruten, skal du derfor fjerne din bil, inden ruten afspærres.
Biler, der holder uhensigtsmæssigt og kan skabe en fare for cykelrytterne, bliver fjernet af politiet. Vær i det hele taget opmærksom på skiltning og anvisninger langs ruten.

På den vestlige del af Farumvej i Ganløse vil der blive skiltet med parkering forbudt i dagene, hvor cykelløbet afvikles, da vejsiden ofte benyttes til parkering, hvilket vil være til gene for afviklingen af løbet.
Der henvises derfor til, at der findes alternativ parkering i weekenden for løbet og i det hele taget anbefaler vi, at du er ude i god tid med ærinder og planlægger parkering med omtanke.


Anbefaling til trafikanter og borgere:

  • Undgå at benytte ruten som bilist.
  • Parker ikke på ruten.
  • Ved brug af bus og anden offentlig transport skal du tjekke Rejsepla-
    nen.dk inden afgang.
  • Hør radio og få meldinger om trafiksituationen fra DR P4 Trafik, mens du
    kører.
  • Planlæg din tur, hvis du skal ud at se cykelløb – og tag cyklen, hvis det er
    muligt.
  • Benyt motorvejene, som er åbne hele dagen.