Generel infomation, Have

Skal hækken klippes?

Alle hække, både løvfældende og stedsegrønne, kan klippes i juni måned, men det er ikke for hækkens skyld. Det er en gammel tommelfingerregel som sandsynligvis er opstået, fordi kvaset kunne smides på Sankt Hans bålet og der ikke var så travlt på gårdene i den periode. 

I dag fraråder de fleste havekyndige imidlertid, at vi klipper hækken allerede i juni. Der er flere årsager til, at du ikke bør klippe din hæk så tidligt.

For det første er det synd for fuglene, der sidder på rede, når du klipper hækken allerede nu. Det er forstyrrende, men også farligt for fuglene at sidde på rede i en nyklippet, åben hæk, for så kan rovfuglene nemlig bedre se dem og angribe.

En anden grund er, at du derved kan undgå at skulle klippe hækken endnu engang til efteråret. Klipper du hækken nu, vil den nå at danne en ny, tyk ”pels”, som skal klippes til efteråret. Venter du derimod med at klippe hækken til juli eller senere, undgår du at klippe igen til efteråret.

HUSK! at du ifølge grundejerforeningens vedtægter også skal klippe hæk der vender ud mod fællesområderne.