Tak for en god arbejdsdag.
Søndag havde vi forårets arbejdsdag i grundejerforeningen, og det var en stor fornøjelse at se den flotte opbakning fra de nyeste beboere, som allesammen mødte op med godt humør og en imponerende arbejdsindsats. Tak for det!
Men jeg vil dog minde om, at arbejdsdagene er der hvor vi sammen passer på vores fælles arealer og sparer os allesammen for ret store udgifter til vedligeholdelse.
Uanset om man kan tage en kort eller lang tørn, så tæller alle bidrag, og jo flere vi deltager jo mere kan vi nå, og jo mindre er vi nødt til at betale os fra.
Denne gang havde vi planlagt at får renset kanter, skåret hækken fra nr. 13 ud mod Hesselvej ned, rette græskanter af, fjerne ukrudt ved buskene på den Røde plads og få malet den del af legepladsen som skal bevares. Vi skulle også stikke omkring træerne og have tømt den store skraldespand ved legepladsen.
Selv om der blev taget godt fat, var vi slet ikke nok til at nå det hele. Alligevel nåede vi at
- rense alle de fælles kanter
- rense ved buskene på den Røde plads.
- skøre hækken ved nr. 11/13 ned
- rette nogle af de kanterne af langs de fælles stier
- køre haveaffaldet Toppevad (mange ture frem og tilbage – Tak Allan og Claus)
- rense legepladsen af, men vi nåede desværre kun at male halvdelen
Ib i nr. 50. har lovet at tage en for holdet og vil male resten af legepladsen på et senere tidspunkt
(Tak for det Ib).
Desværre nåede vi heller ikke
- at stikke rundt om træerne
- gøre græskanterne færdige
- og vi fik heller ikke tømt den store skraldespand ved legepladsen.
Tusind tak til alle jer, der deltog i søndags.
Jeg håber på, at endnu flere vil deltage næste gang, som er planlagt
lørdag den 13. september 2025 kl. 9.30.
Med venlig hilsen
Torben
